Kommunikationstavler — kom i gang
Guide til kommunikationstavler (ASK). Lær at bygge, organisere og introducere tavler for personer, der har brug for alternativ kommunikation.
Hvad er en kommunikationstavle?
En kommunikationstavle er en samling af billeder og ord organiseret, så en person kan pege for at kommunikere. Det er et grundlæggende ASK-værktøj (Alternativ og Supplerende Kommunikation).
Kommunikationstavler kan være enkle — fire billeder med grundlæggende behov — eller avancerede systemer med hundredvis af ord organiseret i kategorier.
De bruges af børn og voksne, der har begrænset eller intet talt sprog, uanset årsag: autisme, udviklingshæmning, afasi efter stroke eller motoriske vanskeligheder, der påvirker talen.
Kerneordforråd vs. situationsord
Kerneord er de mest almindelige ord i alle sprog: jeg, du, vil, mere, stop, hjælp, stor, lille, gå, spise. Omkring 200–400 ord udgør 80 % af alt, hvad vi siger.
Situationsord er specifikke for et sted eller en aktivitet: sandkasse, gynge, dukke.
En god kommunikationstavle kombinerer begge, men start altid med kerneord. De giver mest kommunikativ kraft pr. billede.
Sådan bygger du din første tavle
Start småt — 4 til 9 billeder. Vælg ord, som personen har brug for ofte: spise, drikke, mere, hjælp, stop, ja, nej.
Organiser logisk. Placer de mest brugte ord lettilgængeligt. Gruppér lignende ord tæt på hinanden.
Brug tekst-til-tale. I PicTalk kan personen trykke på et billede og høre ordet — det understøtter både kommunikation og sprogudvikling.
Introducer tavlen
Modeller brugen. Peg selv på billederne, når du taler med personen. «Vil du have MERE?» (peg på «mere»). «Skal vi SPISE?» (peg på «spise»).
Hav altid tavlen tilgængelig. Den skal være med ved alle aktiviteter, ikke kun under «kommunikationsstunder».
Hver gang personen bruger tavlen — uanset om det er perfekt eller ej — svar positivt. Kommunikation skal altid være vellykket.
Almindelige spørgsmål
«Hindrer visuel støtte talesprogsudvikling?» Nej. Forskning viser det modsatte — ASK understøtter og ofte fremskynder talesprogsudvikling. Personen får ikke færre grunde til at tale — de får flere.
«Mit barn er for lille.» Der er ingen nedre aldersgrænse. Børn kan begynde at bruge simpel billedkommunikation allerede som etårige.
«Personen forstår jo alt, hvad jeg siger.» At forstå og at udtrykke sig er forskellige færdigheder. En person kan have god forståelse, men have brug for støtte for at udtrykke sig.